Det behøver ikke at være kedeligt at leve sundt. Kathrine fra Healthyfoodie.dk har lavet en lækker sund pizza, hvor den klassiske hvedemelsbund, er udskiftet med et langt sundere alternativ - blomkål! Pizzaen er meget nemt at lave og kan nydes med god samvittighed. Velbekomme.
Tilberedningstid: 60 min
Portion: 1 pizza /2 pers.
Ingredienser: (step 1)
– 1 stort blomkålshoved (finthakket i en minihakker)
– 3 æg
– 100 g revet mozzarella
– 1 tsk salt
– 1 tsk oregano
– 1 dåse tomatpure (140 g)
– 2 tsk olivenolie
– 340 g kylling (skær ud i små stykker)
– 100 g champignon
– 1 peberfrugt
– 1 løg (skær ud i løgringe)
Fremgangsmåde:
Find en minihakker og begynd med at hakke blomkålshovedet fint. Ta' en røreske bland det find hakket blomkål sammen med æggene, revet mozzarella, salt og lidt oregano. Fordel massen i et tyndt lag (1 cm) på en bageplade. Bag 'bunden' uden fyld i 35 min ved 180 grader.
Mens bunden er i ovnen, laves tomatsaucen. Bland tomatpure, olivenolie og oregano sammen i en lille skål og lad den stå til bunden er færdig.
Når tomatsaucen står klar og venter, kan du forberede pizzafyldet. Skær kylling, champignon og peberfrugt ud i små stykker. Steg kylling og grøntsagerne på to forskellige pander med en smule salt. Kyllingen behover ikke at være helt gennemstegt, da den efterfølgende skal i ovnen.
Nu skal den 'samles'..
Fordel tomatsaucen ud på den for-bagte pizzabund. Drys en god håndfuld mozzarella udover pizzaen og slut af med kyllingen, champignon og peberfrugt. Når din pizza er toppet af skal den bages i 5 min. ved 180 grader.
Velbekomme!
Tip: Pyt evt. med rucola og friske tomater inden servering!
Foto: Kathrine, Healthyfoodie.dk
Opskrift: healthyfoodie